Sang, Spil og Bevægelse

Hvad er det?

Sang, Spil og Bevægelse (SSB) er en dynamisk og sanselig tilgang til musik, hvor kroppen, stemmen og rytmen smelter sammen. Gennem leg, improvisation og samspil skaber vi en levende musikalsk oplevelse, der styrker kreativitet, fællesskab og læring – for både børn, voksne, undervisere og teams. Velkommen til en verden, hvor musik ikke bare høres, men mærkes!

En Musikpædagogisk Metode, Tilgang og filosofi

For mig er Sang, Spil og Bevægelse (SSB) mere end blot en undervisningsdisciplin – det er en metode, en tilgang og en filosofi, der danner grundlaget for min musikpædagogiske stil.

SSB handler ikke kun om at undervise i musik gennem sang, spil og bevægelse, men om at forstå og arbejde med musik kropsligt, sansemæssigt og fællesskabsorienteret. Det er en måde at tænke, opleve og formidle musik på, hvor læring sker gennem aktiv deltagelse, improvisation og samspil.

Ligesom man lærer at spille et instrument gennem målrettet øvelse og bevidst teknik, kan man også tilegne sig, opøve og forfine arbejdet med SSB. Det kræver en forståelse for metodens principper, en bevidsthed om kroppens rolle i musikalsk læring og en evne til at skabe en inkluderende og dynamisk læringssituation.
Ved at betragte SSB som en metode, åbner vi op for en systematisk og udviklingsorienteret tilgang, der kan anvendes på tværs af aldersgrupper, læringsmiljøer og musikalske niveauer. Det gør SSB til et fleksibelt og levende redskab, der rækker ud over traditionel musikundervisning og skaber dybdegående musikalske og menneskelige udviklingsmuligheder.

Sang, Spil og Bevægelse (SSB) er en helhedsorienteret musikpædagogisk metode, der integrerer vokal frembragte lyde og sang, instrumentalt spil og kropslig bevægelse for at fremme musikalsk forståelse, kreativ udfoldelse og socialt samspil.
SSB bygger på en sansemæssig og kropslig tilgang til musik, hvor læring sker gennem aktiv deltagelse, improvisation og fælles musikoplevelser.

Metoden kan anvendes på tværs af aldersgrupper og kontekster – fra børns første musikalske møder til teambuilding, rehabilitering og kunstnerisk udvikling.

SSB har rødder i både danske og internationale musikpædagogiske traditioner, herunder Carl Orffs Orff-Schulwerk, Zoltán Kodálys solfège, Émile Jaques-Dalcrozes eurytmik, samt danske pionerer som Astrid Gøssel, Bernhard Christensen og Leif Falk.

Metoden har 12 centrale potentialer, der strækker sig fra æstetiske og musikalske udviklingsmuligheder til sociale, kognitive og sundhedsmæssige gevinster. SSB er således en dynamisk og tværfaglig tilgang, der skaber dybdegående musikalske og menneskelige udviklingsmuligheder.

JAKOB BJERRE (2025)

SSB’ens 12 Hovedpotentialer:

– En helhedsorienteret musikpædagogisk tilgang

Med en BA og Cand. i SSB-ledelse har jeg specialiseret mig i Sang, Spil og Bevægelse og videreudviklet SSB som en central metode til musikalsk og pædagogisk udvikling. Gennem mit arbejde har jeg set, hvordan SSB ikke blot styrker musikalske færdigheder, men også rækker langt ud over musikken og skaber dybdegående forandringer i både individuelle og kollektive læringsprocesser.

SSB er en dynamisk metode, der integrerer musik, bevægelse og fællesskab, og som åbner op for en lang række potentialer. Baseret på både teori og praksiserfaring har jeg identificeret SSB’ens 12 hovedpotentialer, der udfolder sig, når metoden anvendes målrettet:

Æstetisk potentiale:

SSB skaber en dybere forbindelse til musikkens udtryk og stemning gennem sansemæssige og kropslige oplevelser, hvilket fremmer kreativitet og kunstnerisk bevidsthed.

Musikalsk potentiale:

Metoden udvikler rytmisk, melodisk og harmonisk forståelse ved at integrere lyd, bevægelse og improvisation, hvilket styrker både individuelle færdigheder og kollektivt samspil.

Pædagogisk potentiale:

SSB understøtter differentieret læring og kropslig forankret erkendelse, hvilket gør den anvendelig i undervisning af børn, unge og
voksne – fra folkeskolen til musikterapi og rehabilitering.

Teamudviklings-potentiale:

SSB styrker kommunikation, samarbejde og relationer gennem fælles musikalske aktiviteter. Musik og bevægelse skaber en fælles rytme, der øger gruppedynamikken og fællesskabsfølelsen i f.eks. virksomheder, pædagogiske institutioner og kreative teams.

Socialt potentiale:

Gennem fælles musikalsk aktivitet understøtter SSB inklusion, empati og socialt samspil. Metoden anvendes blandt andet i interkulturelle projekter og integrationsarbejde.

Sundheds- og trivselsmæssigt potentiale:

Musik og bevægelse har veldokumenterede positive effekter på både fysisk og mental sundhed. SSB anvendes i ældrepleje, stresshåndtering og psykiatrisk behandling for at fremme velvære, hukommelse og livskvalitet.

Motorisk potentiale:

Ved at kombinere musik og bevægelse udvikler SSB koordination, balance og kropskontrol, hvilket kan være særligt gavnligt for både børn i udvikling og voksne i genoptræning.

Kognitivt potentiale:

SSB stimulerer hukommelse, koncentration og problemløsningsevner. Musik og bevægelse aktiverer flere hjerneområder samtidig, hvilket kan understøtte læring i andre fag såsom sprog og matematik. Metoden anvendes også inden for neurologisk rehabilitering, hvor musik kan hjælpe med at genoptræne kognitive funktioner.

Kulturelt potentiale:

SSB kan bruges til at udforske og formidle kulturelle traditioner gennem musik, sang og dans. Det skaber forståelse for forskellige musikalske udtryksformer og kan styrke identitet og fællesskab i både lokale og globale sammenhænge. SSB bruges bl.a. i interkulturel undervisning og global musikpædagogik.

Kunstnerisk Potentiale:

SSB åbner for en kunstnerisk udfoldelse, hvor musik, bevægelse og performance kan integreres på nye og kreative måder. Gennem improvisation og eksperimentering skaber deltagerne deres egne musikalske og sceniske udtryk, hvilket giver dem mulighed for at udforske og udvikle deres kunstneriske identitet.

Kommunikativt Potentiale:

I SSB styrkes musikalsk og nonverbal kommunikation, som kan være med til at opbygge relationer og fællesskaber, selv i situationer hvor verbalt sprog ikke er tilgængeligt. Musik bliver et universelt sprog, der kan forbindes på tværs af kulturer og sprogbarrierer.

Refleksivt Potentiale:

SSB tilbyder en mulighed for at udvikle en dybere refleksiv bevidsthed omkring både den musikalske og kropslige praksis. Dette potentiale handler om at kunne reflektere over og forstå sin egen udvikling som både udøver og underviser, og hvordan musik og bevægelse påvirker ens personlige vækst.

Disse 12 potentialer viser, hvordan SSB er en helhedsorienteret og tværfaglig metode, der kan anvendes i en bred vifte af kontekster – fra undervisning og pædagogik til sundhed, teambuilding og socialt arbejde. I det følgende udfoldes hvert potentiale gennem konkrete eksempler og erfaringer fra praksis.

JAKOB BJERRE (2025)

Historien om Sang, Spil og Bevægelse (SSB)

af Jakob Bjerre (2025)

SSB i et Musikalsk Dannelsesperspektiv

Musikalsk dannelse handler om at give mennsker mulighed for at udvikle musikalsk forståelse og udtryk gennem aktiv deltagelse. Ifølge Klafki er dannelse en proces, hvor individet udvikler evnen til at forstå og handle i verden gennem tilegnelse af kulturelle udtryksformer – herunder musik.
SSB bidrager til musikalsk dannelse ved at lade børn opleve, eksperimentere med og skabe musik gennem leg og bevægelse. Denne tilgang bygger på tanker fra Dalcroze om, at musikforståelse er tæt forbundet med kropslige erfaringer, samt Kodály, der fremhævede sangens betydning for musikalsk udvikling.

I et dannelsesperspektiv er SSB særligt relevant, fordi den understøtter:

Sansebaseret læring – At lære musik gennem kroppen og stemmen.
Improvisation og kreativitet – At skaber musik gennem leg.
Fællesskab og social læring – At udvikler musikalske færdigheder i samspil med andre.

465014238_1024443993026910_7637943651899040423_n

Peter Bastian (1943-2017)

Peter Bastian var en dansk musiker, fysiker, forfatter og tænker, der blev kendt for sin dybdegående indsigt i musik, læring og menneskelig udvikling. Han var oprindeligt uddannet som fysiker, men hans livslange passion for musik førte ham til en karriere som både klassisk og rytmisk musiker. Han var især kendt som fagottist og som medlem af verdensmusikgruppen Den Danske Blæserkvintet og folkemusikgruppen Bazar, hvor han spillede både fagot og klarinet.

Bastian skrev to markante bøger, som har haft stor indflydelse på både musikere og pædagoger:

Ind i Musikken (1987) – En bog, der kombinerer filosofi, fysik og musikforståelse og giver en dyb indsigt i, hvordan musik kan opleves som en eksistentiel og spirituel kraft.
Mesterlære – En Livsfortælling (2011) – En personlig refleksion over læring, mestring og de dybere lag af det at blive god til noget, uanset om det er musik eller livet generelt.

Bastian talte meget om groove, flow og emergens – hvordan musik opstår som et levende fænomen, når mennesker interagerer og lytter til hinanden. Han var optaget af, hvordan musik ikke blot er noder og tekniske færdigheder, men en tilstand af nærvær og fordybelse.

Hans tanker har haft stor betydning for min tilgang til musikundervisning, herunder Sang, Spil og Bevægelse (SSB), hvor hans forståelse af emergens, improvisation og fællesskabelse spiller en central rolle.

Groove – Musikalsk Samklang og Energi

For Bastian var groove mere end blot en rytmisk fornemmelse; det var en tilstand af fælles puls, energi og intuitiv timing. Groove opstår, når musikken “svinger”, og når alle i et musikalsk fællesskab forbinder sig til en fælles rytmisk strøm. Han beskrev, hvordan groove ikke handler om at spille præcist som en maskine, men snarere om at være nærværende og i kontakt med de andre musikere.

I praksis betyder dette, at man ikke blot følger en rytme, men aktivt bidrager til at skabe den gennem små justeringer og variationer, der føles naturlige. Groove er en fælles fornemmelse, der får musikken til at føles levende, legende og organisk.

➡ I SSB: Groove kan opleves i klapøvelser, stomp-aktiviteter og improviseret sammenspil, hvor deltagerne lytter og tilpasser sig hinanden for at finde den fælles puls.

Flow – Total Forbindelse til Musikken

Flow er en tilstand, hvor man er så opslugt af musikken, at tid og sted forsvinder. Bastian var stærkt inspireret af psykologen Mihaly Csikszentmihalyis begreb om flow – en tilstand af fuld fordybelse, hvor udfordring og evner er i balance.

Når en musiker er i flow, er der ingen anstrengelse, ingen distraktion – kun en direkte forbindelse til musikken. Det er her, musikken spiller “af sig selv”, og man ikke længere tænker på teknik eller fejl. Bastian beskrev, hvordan denne tilstand ikke kun er for professionelle, men kan opleves af alle, hvis rammerne er de rette.

➡ I SSB: Flow opstår i lange improvisationsforløb, fri bevægelse til musik eller rytmiske lege, hvor deltagere mister fornemmelsen af tid og bare er til stede i musikken og kroppen.

Emergens – Når Musik Opstår Spontant

Emergens var et af Bastians vigtigste begreber. Han beskrev det som en proces, hvor musikken opstår som noget større end summen af de enkelte musikere. Når mennesker lytter, reagerer og improviserer sammen, opstår der nye mønstre og strukturer, som ingen enkeltperson har planlagt.

I stedet for at musikken blot bliver en mekanisk gengivelse af noder eller en fastlagt rytme, kan den udvikle sig i en dynamisk og levende retning, som ingen kunne forudse. Dette kræver nærvær, lytten og en intuitiv forståelse af fællesskabets energi.

➡ I SSB: Emergens opstår i vokalimprovisation, bevægelsesforløb og rytmiske dialoger, hvor deltagerne giver plads til, at nye musikalske former kan vokse ud af deres fælles interaktion.

Fra de første tanker til en moderne metode

Som jeg ser det har Sang, Spil og Bevægelse (SSB) rødder i flere musikpædagogiske og kunstneriske traditioner, der har udviklet sig gennem det 20. århundrede. Ideen om at kombinere sang, spil og bevægelse i en helhedsorienteret læringsproces har gennem tiden været en drivkraft for en række toneangivende musikpædagoger og kunstnere. Metoden har siden udviklet sig og er i dag en central tilgang i musikpædagogik, undervisning og kunstnerisk praksis.

Pionererne

Flere musikpædagogiske pionerer har bidraget til SSB’s udvikling, og deres tanker og metoder har lagt grundlaget for den form, vi kender i dag:

Carl Orff (1895-1982):

Orff-Schulwerk kombinerer musik, bevægelse, tale og spil i en kreativ læringsproces. Orff anså rytme og improvisation som fundamentale elementer i musikalsk udvikling. Hans tilgang har haft stor betydning for SSB, særligt i forhold til brugen af enkle instrumenter og kropslige udtryk.

Konkrete øvelser fra Orff-Schulwerk:

Krop som percussion: Børn klapper, knipser og tramper i forskellige rytmemønstre.
Ekko-rytmer: Læreren spiller en rytme på en tromme eller xylofon, og børnene efterligner den.
Improvisation med Orff-instrumenter: Xylofoner og trommer bruges til at skabe små melodier og rytmer.

Zoltán Kodály (1882-1967):

Kodálys musikpædagogik fokuserede på at udvikle musikalsk kunnen gennem sang og solfège (doremi-systemet). Hans metode understreger vigtigheden af en auditiv indlæring og en intuitiv musikforståelse, der er essentiel i SSB.

Konkrete øvelser fra Kodály-metoden:

Solmisation med håndtegn: Børn synger en skala (do-re-mi…) og bruger håndtegn til at visualisere tonerne.
Ekko-sang: Læreren synger en kort melodi, som børnene gentager.
Rytmesprog (ta, ti-ti, ta-ah): Børn lærer rytmelæsning gennem talesprog og klap.

Émile Jaques-Dalcroze (1865-1950):

Grundlæggeren af eurytmi, en metode hvor musik og bevægelse er uadskillelige. Hans tanker om kropslig indlevelse i musikken har haft stor betydning for SSB’s fokus på bevægelse som en del af musikalsk forståelse.

Konkrete øvelser fra Dalcroze-metoden:

Gå i takt til musikken: Børn går i takt til en puls og ændrer tempo efter musikkens karakter.
Musikalske statuer: Når musikken stopper, skal børnene fryse i en position, der passer til musikkens stemning.
Improviseret bevægelse: Børn lytter til musik og udtrykker sig frit gennem bevægelse.

Astrid Gøssel (1891-1975):

Dansk pædagog, der bragte eurytmi og legende tilgang til dansk musikundervisning. Hendes arbejde med børns rytmiske udvikling gennem sang, bevægelse og klap-spil har haft stor indflydelse på SSB.

Konkrete øvelser fra Gøssel:

Kast og grib en bold i takt til musik: Styrker rytmefornemmelse.
Sanglege med bevægelse: F.eks. Bro, bro brille.
Spejling af bevægelser: Et barn laver bevægelser til musikken, som de andre efterligner.

Bernhard Christensen (1906-2004):

Dansk komponist og musikpædagog, der arbejdede med rytmisk musik og improvisation som centrale elementer i musikundervisningen.

Konkrete øvelser fra Christensen:

Call and response-improvisation: Læreren spiller en rytme, og eleverne svarer med deres egen version.
Sangimprovisation over en akkordprogression: Eleverne finder på melodier inden for en simpel harmonisk ramme.

Leif Falk (1942-2021):

En central figur i udviklingen af den rytmiske musikpædagogik i Danmark. Hans arbejde med gruppedynamik, bevægelse og kropslig tilgang til musikken er en vigtig del af SSB’s videreudvikling.

Konkrete øvelser fra Falk:

Rytmisk body percussion: Brug af klap, tramp og knips i forskellige kombinationer.
Sammenspil i grupper: Elever spiller forskellige rytmer, der til sammen danner et groove.
Bevægelse til musik: Puls og rytme fornemmes gennem gang, hop og dans.

Gratis download: Introduktion til SSB-metoden af Jakob Jax BjerreDownload